Vælg en uddannelse, hvor dit arbejde ses og bruges af mange mennesker i byen
At du vælger en erhvervsuddannelse (EUD), som giver mening, er af stor værdi. Både for dig selv og andre. Du selv vil føle en tilfredshed, når du fysisk kan se, hvad du er med til at skabe, sten for sten. Med en erhvervsuddannelse som anlægsstruktør, vil du også give en stor livsforbedring til de mennesker, der bor omkring pladsen, du arbejder på.
Rigtig mange muligheder står åbne, når du vælger en erhvervsuddannelse som anlægsstruktør. Du kan komme til at være med til at bygge fortove, cykelstier, metroer osv. Alt sammen noget, der gør livet lettere for os, der bor i byen.
Du vil være med til at sætte dit aftryk i samfundet. Uanset om du har lyst til at gå i lære eller har lyst til at læse videre. Du har mulighed for at gå utallige veje.
Er dine hænder godt skruet på?!
Er du mere motiveret til at lære noget ved at bruge dine hænder end ved at kigge i bøgerne, så er en erhvervsuddannelse som anlægsstruktør den rette vej for dig at gå. Hver lille sten du lægger, hver lille skrue du skruer i. Det hele bliver til et stort eller mindre projekt, som vil have stor betydning for os alle. Du vil hjælpe os til at få en lettere hverdag.
Du kan allerede starte på erhvervsuddannelsen efter 9. klasse. Kravene til at komme på en erhvervsuddannelse er, at du har en Folkeskoleeksamen eller lignende.
Du bliver en eftertragtet medarbejder
Der er utrolig stor efterspørgsel på anlægsstruktører i Danmark, så du vil blive en meget eftertragtet medarbejder.
Det er let for dig at finde en læreplads i en godkendt virksomhed. Med en læreplads vil det også give dig en varieret hverdag.
Du vil blive kastet ud i både store og små opgaver. Maskinerne ligeså. Der er store og små maskiner, du vil lære at køre og betjene – såsom rendegraver, bulldozer, minigraver osv.
Du kan læse videre
Hvis du har fået blod på tanden og synes, at fagene er interessante. Ja, så kan du vælge at læse videre på en videregående uddannelse.
Du kan læse videre til kort- og landmåler eller byggetekniker eller meget andet. Autoriseret kloakmester kan også bygges på din erhvervsuddannelse. Alle disse kvalifikationer vil også kun gøre dig endnu mere populær på arbejdsmarkedet.
Du tjener penge, mens du læser
Under din erhvervsuddannelse som anlægsstruktør, behøver du ikke tænke på din økonomi. Du får nemlig SU, mens du er på skole. Når du er ude i praktik på din læreplads, får du elevløn. Så på den måde er du sikret en indkomst gennem hele dit forløb på din erhvervsuddannelse.
Er du interesseret i at vide mere om anlægsstruktør som erhvervsuddannelse, så kig her.