Hvad gør man, når man har ondt i nakken?
At have ondt i nakken er et problem, som mange danskere må døjes med, og det kan være utrolig frustrerende. Udover at nakkesmerter selvfølgelig gør ondt, så kan de nemlig også føre til fx hovedpine og andre ubehageligheder. Derfor er det i folks bedste interesse at vide, hvorfor nakkesmerter opstår, så man kan behandle og forebygge bedst muligt.
Nakkesmerter er oftest lokaliseret enten i den øverste del af nakken, hvor smerterne kan opleves som hovedpine. Derudover kan man også risikere at få smerter i den nedre del af nakken, der hvor nakken og brystrygsøjlen mødes. De forskellige nakkesmerter kan udløses af alt fra spændinger i nakke og skulder samt ulykker, overbelastning og dårlig holdning, når man står eller sidder.
Er smerterne akutte eller kroniske?
Det kan have stor betydning for ens videre behandlingsforløb, hvorvidt man har akutte eller kroniske smerter. Derfor er det vigtigt, når man kontakter professionelle behandlere at vide, om ens smerter er akutte eller kroniske.
Akutte smerter i nakken er en betegnelse for de smerter, der, som navnet antyder, er opstået akut eller pludseligt. Det kan være i forbindelse med ulykker, spændinger og overbelastninger, men der behøver ikke altid være en tydelig grund til smerterne. Oftest skyldes de akutte smerter dog blot forkerte holdninger, når man sidder eller ligger. Uanset årsagen til de akutte smerter så er smerterne voldsomme og kan ledsages af stivhed i nakken.
Kroniske nakkesmerter er i modsætning til de akutte, smerter som har varet ved over længere tid og som minimum over 3 måneder uden markant forbedring. De kroniske nakkesmerter er ofte nogle, som man ser ved mere komplekse tilstande, men som stadig kan have store konsekvenser for ens livskvalitet. Kroniske smerter kan nemlig i visse tilfælde være så voldsomme, at de kan begrænse ens muligheder for fx at arbejde eller fungere i ens hverdag.
Hvilke behandlingsmuligheder findes der?
Når man døjer med smerter i nakken, uanset om de er akutte eller kroniske, så er den bedste ide at få fat i en professionel, som kan hjælpe med både kortsigtet og langsigtet behandlingsprogrammer. Her er det især en god ide at få fat i en kompetent kiropraktor, som gennem kiropraktiske behandlinger og vejledning kan nedsætte smerterne og forbedre ens bevægelighed.
Behandlingen ved en kiropraktor indebærer som oftest vejledning og et program til træning i hjemmet, så man bedst muligt kan komme problemerne til livs. De forskellige behandlingsforløb skal selvfølgelig tilpasses den enkelte patient og deres problemer.
Hvad kan man selv gøre for at forebygge nakkesmerter?
Selvom man altid bør søge professionel hjælp ved nakkesmerter, så er der dog stadig meget, man kan gøre selv for både at komme problemerne til livs og forebygge problemerne. For det første gælder det især om at være bevidst om de faktorer, der har potentiale til at udløse smerterne. Det kan fx være uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, siddende eller liggende positioner.
Derudover er det utrolig vigtigt med nogle gode motionsvaner. Her er det især styrketræning, der er med til at skabe en sund muskulatur, som er bedre rustet til hverdagens udfordringer. Et godt styrketræningsprogram kan være med til at styrke nakken, så man har mindre risiko for fx at overbelaste nakkemuskulaturen. På nettet findes der et væld af træningsvideoer, som man kan bruge som en del af ens daglige træning.