Gode steder at forbedre dine digitale kompetencer
Efterhånden er det umuligt at få et job, uden at kunne bruge diverse computerprogrammer og applikationer. Og der kommer hele tiden nyt til. Jo bedre digitale kompetencer du har, jo større bliver dine chancer for at finde lige netop det job, du går og drømmer om. Tag til byen, og slå tre fluer med et smæk – se seværdigheder, afprøv spisesteder, og gør dine digitale kompetencer bedre.
Det er skønt at kunne forene det sjove med det praktiske. Og det kan du, hvis du tager kurser i en af landets større byer – som København, Aarhus, Aalborg eller Odense – og omegn. I flere af disse byer kan du nemlig uddanne dig eller forbedre dine digitale kompetencer ved f.eks. at tage et Office-kursus.
Forbedr dine chancer
Hvad enten du allerede er superbruger i et eller flere af de programmer, din virksomhed bruger i dag, og de skifter til en cloud-baseret tjeneste i stedet for at have deres egne server, eller dine digitale kompetencer er fuldstændig ikke eksisterende, så kan du altid blive bedre.
At tage et kursus er meget mere end bare at lære nyt – i hvert fald når det er et ”analogt” kursus og ikke online. For ved et godt gammeldags kursus, hvor du møder op i klasselokalet sammen med andre, handler det også om socialt samvær og – måske – nye venner samt om aktiviteter uden for kurset, når undervisningen er slut.
En tur ud at se på, hvad der nu må være at se på i byen – Tivoli, Den Lille havfrue eller Amalienborg i København. Den Gamle By, ARoS eller Tivoli Friheden i Aarhus. Aalborg zoo, Kildeparken eller Springeren i Aalborg. Eller H.C. Andersens Hus, Den Fynske Landsby eller Jernbanemuseet i Odense.
Og ud at spise på byens restauranter og caféer og måske et smut på bar.
Find et job
Når du har bestået et kursus og forbedret dine digitale kompetencer, er du klar til dit drømmejob. Hvad end du allerede har et arbejde – men vil noget andet – eller du er uden arbejde.
Det kan være svært at få skrevet ansøgninger, få lavet et CV og finde ud af, hvordan du kommer i gang med jobsøgningen. Derfor kan det være en god idé at få en digital karriereraadgivning, hvor du kan få personlig sparring og rådgivning, få et ansøgnings- eller CV-tjek samt få samlet alt omkring din jobsøgning digitalt ét sted.
Så kom ud af starthullerne, og kom ind til byen. Få sjove oplevelser og praktisk læring på én og samme tid.